Nye muligheder med 6 ugers selvvalgt uddannelse

Som 57 årig må jeg indrømme at uddannelse nok var det sidste jeg havde i tankerne. Jeg havde planlagt at lige at nuppe 3 år mere og så på efterløn og hjem og hygge hos lillemor. De planer er imidlertid skrinlagt, da min fyring kom i vejen. Så nu skal jeg have fundet mig et nyt job i en anden virksomhed.

Hvad jeg ikke var klar over er at man son ledig nu har lov til at få 6 ugers betalt selvvalgt uddannelse. Jeg har prøvet at være arbejdsløs for ca. 20 år siden, men dengang var der ikke den slags muligheder, så jeg var faktisk en smule overrasket over at det var muligt. Det er dog en smule underligt at man i en alder af 57 pludselig skal til at side på skolebænken igen – men jeg tager det imidlertid som en oplevelse.

Hvilket kursus skal jeg vælge som ledig?

Nu er jeg imidlertid havnet i lidt af et positivt dilemma – for hvilken uddannelse eller kursus bør jeg vælge? Der er et hav af uddannelsessteder og aktører og der tilbydes kurser i stort set alt mellem himmel og jord. Nogle af de kurser man kan få, aner jeg faktisk ikke engang hvad går ud på. Men første step er selvfølgelig at finde et kursus som er opfattet af retten til 6 ugers selvvalgt betalt uddannelse.

Jeg har besluttet at ringe til et par af skolerne og tale med en erhvervsvejleder, for at høre mere om nogle konkrete kurser som jeg har fundet på deres hjemmesider. Så kan jeg både høre om niveauet og om der er plads på holdene. Efterfølgende skal jeg have booket en tid hos det lokale jobcenter og have lavet det som de kalder for en individuel handlingsplan. Det er sådan en slags skriftlig aftale mellem mig og jobcentret omkring hvad der skal ske inden for den nærmeste fremtid. Jeg glæder mig faktisk til at komme i gang med de forskellige kurser og jeg håber at det kan være med til at åbne for muligheden for at jeg finder et job hurtigst muligt. Tænk at sådan en gammel tosse som mig skal sidde på skolebænken igen! – det ville jeg have forsvoret hvis nogle havde spurgt mig for bare 6 mdr. siden. Men sådan er det når skæbnen spiller en et puds – man må bare gribe de muligheder der byder sig. Ofte er det jo sådan at hver gang en dør lukkes, åbner der sig en ny.